Tøjets kvalitet og fleksibilitet har en rigtig stor betydning for mig, når jeg handler ind til butikken.
Det inderste lag på dit barn skal kunne yde maksimal hele tiden. Det skal holde barnet varmt og det skal kunne transporter fugt og kropsvarme videre ud til næste lag. Omvendt skal det også kunne holde barnet varmt. Det inderste skal sidde så godt at barnet ikke bemærker det.
Dernæst skal tekstilerne være fri for skadelige stoffer og det skal ikke have mærker eller tryk, som kan påvirke barnet hud og krop. Med det blotte øje kan du og jeg ikke se de skadelige stoffer i tøjet. Vi kan ikke se, hvor og hvordan det er produceret.
Derfor - og heldigvis for det - kan vi se efter de mærker, der hænger på tøjet. Det er en guide til os, så brug den og mærk efter hvad, der giver mening for dig.
Her i butikken finder du følgende 3 forskellige mærker:
Global Organic Textile Standard (GOTS) GOTS er anerkendt som verdensstandarden for økologiske tekstiler. GOTS mærket garantere, at tøjet er produceret på økologiske materialer og så er det miljøvenligt forarbejdet og fremstillet. Mærket kan ikke garanter at der ikke er brugt giftige, kræftfremkaldende, reproduktionsskadende eller miljøbelastende stoffer i tøjet.
EU- blomsten Blomsten er både et miljø og et sundhedsmærke. Blomsten er vores europæiske miljømærke og det garanterer dig, at produktet er blandt de mindste miljøbelastende inden for tøjbranchen. Der er taget særligt hensyn til din sundhed og så er kvaliteten af tøjet meget højt. Mærket garanterer også, at er der ikke er tungmetaller, formaldehyd og azofarvestoffer i tøjet, som direkte og indirekte kan påvirke dit barns hud.
Oeko-tex 100 standard Oeko-tex 100 mærket er et sundhedsmærke til tekstilerne - også kaldet ”tillid til tekstilerne”. Mærket garanterer, at produkterne ikke afgiver problematiske stoffer under brugen af tøjet. Kravene til mærkningen på tøj til børn under 3 år og til det tøj, som vi har inderst på kroppen, er højre end andet tøj. Det er ikke et økologisk mærke og kan ikke sammenlignes med alm. økologiske mærker, med mindre det er anført på tøjet. Dog er det en mærkning, som stiller krav til tøj producenterne og som gør, at vi får en ens standard for mærket verden over.
Butikkens plejeprodukter..
Svanemærket Svanemærket er det nordiske miljømærke, som garanterer for en kvalitetsvare og som samtidig tager hensyn til din sundhed. Svanemærket er blandt de mindst miljøbelastende og derved også et godt valg for klimaet. Svanemærket er kendt af stort set alle og er også en af grundstene til svanebutikkens oprindelse, sejt ik´?
Astma – og allergimærket
Allergimærket er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark, som vurderer, at produkterne er uden skadelige stoffer og som udgør en minimal risiko for udvikling af allergi. Den blå krans stiller ikke krav til miljøet, eller om et produkt indeholder evt. hormonforstyrrende stoffer. Dog skal det nævnes, at hvis mærket er brugt sammen med svanemærket, så er den del også dækket ind, hvilket alle Derma´s produkter er.
EcoCert Det er et fransk mærke, som kan bruges på produkter, hvor mindst 10% af indholdet er økologisk. Og hvor mindst 95% af ingredienserne skal være naturlige og vurderet af ECOCert med hensyn til giftighed og nedbrydelighed. Der findes flere udenlandske økologiske mærker inden for plejeprodukter og kendetegnet for de fleste er, at de har forskellige krav og lister, som certificeres efter. Kravene til de udenlandske mærker er mindre strikse end vores nordiske svanemærke. Forvirrende og lidt mærkelig - men sandt!!
Uddybende oplysninger finder du på:
og fra bogen: Baby - 100% naturlig uden tilsætning, af Rebecca Persson
Mini leksikon over de omtalte farlige stoffer i tøjet
Azofarvestoffer
Azofarvestoffer anses at være skadeligt for sundheden og for vores miljø. De kan danne kræftfremkaldende stoffer, fremkalde allergi og være giftige for vores drikkevand.
Formaldehyd
Stoffet bruges til at forhindre at tøjet rådner under transporten over lange afstande. Stoffet kan også bruges til stryge- og krympefrie tekstiler. Det kan give allergiske reaktioner og åndedrætsproblemer. Det er desuden mistænkt for at kunne give kræft, hvis det indåndes i høje koncentrater.
Tungmetaller
Tungmetaller er f.eks krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly. De er giftige og så ophober de sig i naturen.
PVC
PVC er en holdbar og meget brugt plastform, som indeholder flammehæmmere, hormonforstyrrende stabilisatorer og - i blød pvc - ftalater. Det er også meget miljøbelastende.