Af klimatiske grunde er særlig merinofår der opdrættes i Australien eller New Zealand i farezonen for at blive befængt med spyfluer. Spyfluen trives primært i permanent grønne regioner, det vil sige, i områder hvor det meget ofte regner. Spyfluerne sætter sig ind i de varme, fugtige og dårligt ventilerede hudfolder på fåret, og det er særlig anus- og genitalområderne der meget udsatte. Det er nemlig, det optimale sted, for spyfluerne at lægger sine larver. Larverne har tendens til at vandre ind under huden på fåret, og spiser så at sige fåret levende på den måde. Det kan forårsage alvorlige betændelses tilstand og i værste fald kan fåret dø af det. Det er særlig problematisk ved høje udetemperaturer, hvor larverne kan formere sig med lynets hast.
Mulesing er altså opstået, som et ønske om at redde fåret fra en meget pinefulde oplevelse, men desværre er mulesing heller ikke helt smertefri. Mulesing betyder konkret, at det område der er angrebet af larver, skæres væk med en skarp saks eller kniv, og i øvrigt helt uden forudgående bedøvelse. Det efterlader fåret med nogle sår der ikke behandles yderligere, men bliver overladt til at hele sig selv. Der hvor der efterfølgende dannes arvæv, kan der ikke længere gro hår eller uld. Området forbliver glat og uden hudfolder, og bliver på den måde udenfor spyfluernes søgelys.
Desværre kan det ikke helt udelukkes, at australsk uld, fra kontrolleret økologisk landbrug er helt mulesing fri. Kriterierne for kontrolleret økologisk husdyrhold bliver reguleret af NASAA (National Association of Sustainable Agriculture Australia Ltd.), og selvom mulesing generelt er forbudt i NASAA's Organic Standard, findes der fortsat undtagelser, hvor mulesing tillades. Dog skulle det forekomme i meget begrænset omfang.
I henhold til forskning på området forlyder det, at mulesing fortsat accepteres, når der er tale om landbrug, der praktiserer konventionelle husdyrhold. Fællesnævneren for disse landbrug er, at de har deres fysiske placering i Australiens allermest regnfulde regioner. Australiens avlere er selvfølgelig motiverede for at finde alternativer til både avl og behandling, hvor man kan komme udenom, at udsætte fårene for mulesing.
Det vigtigste marked for australsk uld er Kina. Uldtekstilerne bliver dog i sidste ende, hovedsagelig afsat til europæiske forbrugere. Udvalgte lande, blandt andet i Sydamerika har allerede udviklet love og kontrolsystemer for økologisk landbrug, der imødekommer kravene på deres primære markeder, herunder Europa og USA. Det gælder for eksempel for Argentina. Sydamerika producerer i dag den største mængde uld, fra kontrolleret økologisk landbrug, som er baseret på EUs-direktiver om økologisk landbrug.
På baggrund af de klimatiske forhold i Patagonien, hvor der er meget store temperaturforskelle mellem sommer og vinter, imellem dag og nat, og hvor det kan være meget blæsende, har den argentinske uld, virkelig gode betingelser. Det betyder også at den argentinske merinould bliver mere krøllet end den australske, da den skal beskytte dyrene mod både kulde og vind. Af præcis samme årsag, har spyfluen virkelig dårlige vækstbetingelser, og problemet med mulesing kommer ikke rigtig i spil.
Engel bruger kun argentinsk jomfru merinould fra certificeret økologisk avl til fremstilling af deres uldprodukter. Alle Engels uldvarer er certificerede med kvalitetsmærket "NATURTEXTIL - IVN CERTIFIED BEST", samt med GOTS, og det er også en garanti for, at ulden er 100% mulesing fri.
JOHA understøtter deres mulesing fri produktion med et animal welfare certifikat, som du kan finde en kopi af her på Johas egen side i sektionen: om Joha
Så heldigvis, forholder det sig også sådan, at alle de dejlig bløde, og sundhedsfremmende egenskaber der er forbundet med at bruge uldtøj eller uldundertøj, ikke nødvendigvis skal fortabe sig, i den meget kedelige eftersmag det ville efterlade, hvis vores firbenede venner blev udsat for dårlige vilkår eller decideret mishandling.
