• 1-3 dages levering
  • Fri fragt over 599,-

Uldvask - hvordan vasker man uld

Uldvaske guide

1.  Vask kun uld, når det er beskidt.

Det er ikke nødvendigt at vaske uld så tit. Du kan sagtens bruge det flere gange inden det skal vaskes.

Du kan med fordel hænge uld til tørre ude. Gerne i fugtigt vejr. Eller på en bøjle i badeværelset, når du er i bad.

Hæng ulden udenfor og lad vejr og vind friske uldtøjet op.

Hæld uldvaskemiddel på pletterne og pak tøjet ned i en plastikpose. Lad posen stå natten over og vask dernæst i maskinen på uldprogram.

Eller brug galdesæbe pletfjerner. Samme metode, som vaskemiddel. Iblødsætning og dernæst vask i maskinen.

 

2. Vask uld tøjet samlet

Uld bodystocking, leggings, cardigans og uldsokker kan sagtens vaskes sammen. Dog skal du tage hensyn til farverne. Hvid og råhvid vil jeg vaske særskilt.

 

3. Brug uld vaskemiddel

Der findes mange uldvaske produkter på markedet. Hvis du går efter et Svanemærket og/eller astma- og allergimærket, så er du sikker på en allergivenlig vask.

Levevis og Neutral er de to mærker jeg bruger. Dem kan du købe i de fleste supermarkeder, til fornuftige penge.

Uld vaskemidlet skal doseres rigtigt. Kig bag på vaskemidlets anvisning, og følg den. Det er bare lige de første par gange du skal læse og tjekke, hvor meget du skal bruge. Så er det hurtigt lært.

For meget vaskemiddel giver klisteret uld vasketøj. For lidt vaskemiddel giver ikke vasketøjet den fugt og behandling, som holder ulden intakt.

Bonus: brug aldrig skyllemiddel til uldtøj. Men du kan prøve dig lidt frem med eddike. Det kan også gøre ulden blød og lækker.

 

4.  Brug uld program i maskinen

Ikke alle vaskemaskiner er ens. Men de fleste har et uldvaskeprogram. Min har endda to. Et uld 30 grader og uld 40 grader. Uld 30 kan sagtens vaske vores uld ren.

 

5.  Tørring af uld

Lad ikke uldtøjet stå i maskinen. Det har bedst af at blive hængt til tørre med det samme. Uld tørrer meget hurtigere end f.eks. bomuld. Hæng ikke store strikketrøjer eller cardigans på bøjle. De giver sig hurtigt og blive ”alt for lange”. Du kan med fordel lægge dem på et håndklæde på badeværelse gulvet.

 

Bonus: Familievenlig uld kan godt tørres i tumbleren, men jeg gør det helst ikke selv. Det slider for meget på tøjet. Hvis du tørre uldtøj i tumbleren skal du regne med at tøjet krymper ca. 5-7%!

 

Se, det var jo nemt. Har du spørgsmål til uldvask kan du altid skrive eller ringe til mig. Jeg vil altid gerne hjælpe.

Uld vaskeanvisning - Fit 800x800