Om du skal vælge uld eller bomuld er ikke bare et spørgsmål, der lige vupti besvares, for der er flere faktorer, der afgør dette. Vi skal starte med at slå et stort slag for hvorfor uld er så fantastisk, for det er en ret lang fortælling med de mange gode egenskaber uld har. Bagefter vil vi fortælle, hvorfor bomuld for nogen kan være det helt rette valg.
Uld sidder som bekendt oprindeligt på et får, hvor det hos fåret er i stand til at regulere fårets temperatur. Uld kan suge op til 35 % af sin egen vægt, fordi uld er udstyret med små luftlommer, hvori fugten transporteres hen. Det er en del fugt. Det fine er at, uldens egenskaber til at holde varm gør, at uld stadig varmer selvom, ulden er blevet våd af fx sved. Hvor sved i bomuld hurtigt nedkøler kroppen, fordi det våde bliver koldt.
Generelt bevarer ulden den temperatur, som kroppen selv har. Dette er genialt i rigtig mange sammenhænge. Dels gør det, det muligt for dig at bruge uld også, når det er varmt, da det heller ikke gør dig varmere end du er. Men uld er selvfølgelig åbenlyst storartet, når du skal holde varmen og samtidig ind imellem sveder.
Uld er en fordel for babyer, og også børn udover spædbarnsalderen, da små børn ikke selv i stand til at regulere deres temperatur. Ulden hjælper babyer til at kunne bevare og holde varmen, når omgivelserne bliver køligere. Ligesom det hjælper babyer til at komme af med varmen, når de får det for varmt.
Har man en varm baby kender de fleste til, at du efter eksempelvis babys søvn kan stå med en drivvåd og nedkølet bomuldsbaby, fordi bomuldstøjet er svedt til og er blevet afkølet, og baby er måske en anelse utilpas. Tager du derimod en uldbaby op fra lur vil du opleve en veltempereret, tør og rolig baby. Derfor går forældre med varme børn hurtigt over til uld.
At bidrage til at regulere barnets temperatur ved hjælp af uld, har de åbenlyse fordele, at sørge for dit barn ikke bliver koldt, vådt eller tildrager sig en forkølelse grundet temperatursvingninger.
Ydermere kan det endda være livsfarligt at blive for varm eller kold, da især de helt små slet ikke kan regulere temperaturen, så nedkøling og overophedning kan være fatal. Derfor du selvfølgelig aldrig bare forlade dig på at uld regulerer alt. En dyne kan jo stadig blive for varm eller for kold afhængig af vejr og baby. Du skal altid tjekke dit barn løbende og regulere på temperaturen.
En yderligere beskyttende faktor - udover de tungtvejende og temperaturmæssige - er at reguleringen af temperatur også, også beskytter dit barns følelser, hjerne, nervesystem og stressniveau. (Evt læs Fantastiske Forældre af Margot Sunderland)
Både kroppen og sindet kommer nemlig på overarbejde, når baby skal bruge en masse energi på at holde varmen eller nedkøle. Energien kunne i stedet blive brugt på at vokse, spise, udforske verden samt studere mor og fars ansigter.
Det er en stressende faktor for et lille barn at fryse og blive afkølet. Spædbarnet forbinder instinktivt det at fryse med at blive efterladt og risikere at dø, da man i naturen holder sit barn varmt og tæt, og barnet er dødsens hvis forældrene lægger barnet fra sig og det bliver afkølet og efterladt og måske ædt af et rovdyr.
Selvom der måske ikke nødvendigvis er fare på færde, fordi man bliver lidt afkølet, og man dybest set, som baby ved, man bliver passet på, så ligger det dybt i urtidshukommelsen, at man er i fare, når man fryser, så en eller anden grad af stress forårsager det. Du er bare mere fredfyldt, når du ikke skal bekymre dig om basale ting, som at opretholde din temperatur.
Fordelen for børn og voksne i uld
Børn i alle aldre har stor fordel af at sikre deres temperatur ved hjælp af uldtøj, da ikke alle børn er helt opmærksomme på deres temperatur. Når barnet er i institution og ude i flyverdragten er det en god hjælp med et uldlag inderst mod huden, der sørger for at barnet er tørt og lunt - også selvom barnet skulle svede lidt i de ofte ikke så ventilérbare flyverdragter. Sådan optimeres både flyverdragtens evne til at holde varm, såvel som velvære for barnet.
Voksne oplever naturligvis de samme temperaturregulerende fordele ved uld - hvilket i sig selv bare er rart og behageligt. Det kan også have en yderligere praktisk fordel for voksne, hvis man er meget aktiv. Hvis man cykler til studie eller job, er på vandretur eller hvis man dyrker en aktiv sportsgren. Man kan have uldtøj på i lang tid ad gangen uden at føle det ubehageligt eller blive kold og svedig. Er man bare er ude i naturen fungerer uld generelt. Det er også smart i sne og kulde, da man kan få meget skiundertøj i merinould.
Du lugter ikke med uld
Ja, den er god nok. Du kan have uldtøj på i lang tid, før du begynder at lugte af sved. Uld transporterer sveden videre. Men især lugter man ikke, fordi uld er naturligt resistent overfor mikrobiel vækst, hvilket er det, der forårsager lugt. Derfor kan du gå op til flere dage med det samme uldtøj uden at ulden lugter.
Hvis du som småbørnforælder oplever, der er kommet en god tår tis uden for bleen og ud på de fine uldbukser eller uldbodyen, så vil du ofte hænge ulden til tørre enten ude eller inde, inden du vasker den. Dels fordi uld (og tøj i det hele taget) men i særdeleshed uld ikke må ligge krøllet sammen og være vådt, og også fordi man ofte ikke står og vasker tøjet lige med det samme.
Når du så kommer tilbage for at vaske tøjet, og du stikker næsen helt ind i det før så til-tissede tøj, vil du opdage at tøjet faktisk 9 ud af 10 gange dufter frisk og dejligt af lanolin og uld, som det plejer.
Der findes forskellige uldkvaliteter. Der er den uld, som stammer fra det, vi populært kalder almindelige får. Denne uldtype er lidt grov og i nogens øje kradsende. Men herudover er der en del andre uldtyper, som har forskellige efterspurgte egenskaber i form af ekstra blødhed og/eller ekstra slidstyrke.
Uldkvaliteterne tæller den meget populære merinould fra merinofårene, kashmiruld fra kashmirgeden, mohairuld fra angorageden - ja, du læste rigtigt - angoraulden kommer nemlig fra angorakaniner. Så findes der også kameluld og alpakauld, som kommer fra alpakaerne, der ligner lamaer, som i virkeligheden er nærmere beslægtede med vikunjaen, som også er en del af kamelfamilien.
Særligt merinould er meget anvendt og eftertragtet og regnes for en særlig eksklusiv uldkvalitet. Dens popularitet skyldes især, at den er meget blødere end den almindelige uld fra andre får. Merinould bruges derfor ofte til babytøj og til mennesker, der ikke bryder sig om almindelig uld, fordi det kradser. Samtidig er merinould slidstærkt og ikke så dyrt.
Til sammenligning har uld fra de andre førnævnte dyr også fine egenskaber, men alligevel er de mindre eftertragtede af forskellige årsager. Kashmir er eksempelvis kendt garant for altid at være blødt, og derfor dyrt. Til gengæld er kashmir også ganske skrøbeligt.
Dog er det værd at bemærke at merinould findes i mange forskellige finhedsgrader - til forskel fra kashmir, der altid er rigtig blødt. Men faktisk er den fineste merinould blødere end den fineste kashmiruld.
Angoraulden lidt samme historie. Angorauld er noget af det blødeste, der findes, men er ekstremt skrøbeligt. Mohair er derimod ikke så blødt, men til gengæld stærkt og dyrt. Kameluld er især meget let og varmt og med et højt lanolinindhold. Dog høstes ulden kun når kamelen naturligt fælder, så det betyder at det er ekstremt svært at få fat i, og derfor meget dyrt.
Alpakaulden er en af de uldtyper, der udmærker sig ved både at være utrolig blød, meget slidstærk og samtidig indeholder den ikke lanolin. Dette er ikke nødvendigvis en fordel, men nogle mennesker kan ikke tåle uld, og disse kan ofte tåle alpakauld. Til gengengæld er denne uld også lidt i den dyre ende.
Så hvis vi lige holder os til førnævnte eksempel med at tørret og luftet babytis på uldtøj faktisk ikke lugter, fordi ulden er selvrensende, så er det nogle gange faktisk en smagssag, om du vil vaske ulden eller ej, for tøjet er egentlig ikke beskidt, hvis det blot får lov at lufte ordentligt.
Hvis du vil være sikker på, at uldtøjet altid dufter friskt, når du kommer tilbage til det efter tørring, er luftningen i sig selv ofte rigeligt. Er en uldbabybuks fuldstændig søbet ind i babyurin, så er det ofte så alt rigeligt lige at skylle uldtøjet forsigtigt under vandhanen i lunkent vand på pletten, og ganske blidt og let trykker noget af det overskydende vand ud, inden du hænger det til tørre. Det er her vigtigt, at du er forsigtig, og fx ikke vrider ulden eller gnider den, da uldens fibre ellers tager skade og i bedste fald kan blive grimme og nussede, men ofte vil de blive let filtede - det vil sige ulden bliver mere stiv, fast, krymper en smule og dette kan ikke ændres, når først det er sket.
Har ulden fået en plet kan du også nøjes med at fjerne pletten forsigtigt under vandhanen og lade det tørre. Er tøjet blevet rigtig beskidt har det selvfølgelig godt af en tur i vaskemaskinen på uldprogrammet af og til med de rette midler. Ikke mindst er det vigtigt at give det en vask og lade det lufte godt, hvis du skal pakke det væk for en periode.
Uld er naturligvis ikke levende, men man fristes til at sige den er, fordi ulden reagerer og værner stadig om sin ejermand, som sad den stadig på et får. I bytte for alle disse fantastiske fordele, du får med ulden, har du til gengæld også et stykke tøj, der skal behandles med respekt og nænsomhed.
Det skal ikke forstås, som om det er meget omstændeligt at håndtere uld, for det er det faktisk ikke, hvis blot du følger nogle få regler, men du kan ikke bare byde uld hvad som helst.
Ulden er jo faktisk naturligt selvrensende på grund af strukturen i sine fibre og lanolinen og som førnævnt antibakteriel. Dette gør jo, at det for det første ikke behøver vaskes så tit. Tilmed er det faktisk også bedst, hvis du ikke vasker det for tit, da uldens egenskaber bliver udfordrede hver gang det vaskes. Uld har skam godt af at blive brugt og vasket. Det har ikke godt af bare at ligge, men der er ingen grund til at vaske det med mindre det trænger.
Sagen er nemlig at dels er centrifugering hård, men også vaskes noget af den naturlige lanolin ud, og den skal man så sørge for at tilføje igen - ellers vil ulden simpelthen med tiden mørnes og få huller. Kendetegnende for uldvaskeprogrammer er blandt andet lave omdrejninger i centrifugering.
Følgende regler er essentielle for at passe på din uld
Skulle du få pletter på din uld kan du med stort held bruge galdesæbe, som er sæbe tilsat oksegalde, hvilket er meget effektivt tager pletter, der stammer fra blod, afføring, urin, sved, blæk, men er også god mod andre pletter. Det er en god idé at putte galdesæben direkte på pletten og faktisk få pletten vasket forsigtigt af, inden du putter den i vaskemaskinen. Uldvaskeprogrammer i vaskemaskinen er ofte så fine og skånsomme, at de ikke altid får pletterne af.
Har du pletter, der stammer fra blod, sved afføring, som ikke er gået helt af i vask, så kan du overraskende ofte få pletterne til at forsvinde helt, hvis du lægger dit fugtige uldtøj ud i solen, så snart, det kommer ud af vaskemaskinen. Dette trick gælder også for andre stoftyper i øvrigt. Mange bliver overrasket at selv det mest intense gule fra babyafføring faktisk ofte går helt af ved at lægge stoffet i fugtig tilstand i solen. Vær dog opmærksom på, at ulden ikke bare bliver liggende og koger ude i solen, da det kan skade ulden med store temperaturændringer. Ofte er en halvtime i solen i våd tilstand nok til at tage en plet.
Skulle du være uheldig at få en plet, der ikke kan gå af, kan klorin ikke anbefales. Det ødelægger ulden. Overvej så at nyde ulden som den er eller eventuelt farv ulden i en farve, der kan dække eller reducere synligheden af pletten.
Hvis du ønsker at blødgøre uld, der kradser, så er der råd at få. Det er selvfølgelig centralt at være opmærksom på, hvilken uldkvalitet man har, for hvis man ved, man ikke kan lide uld, der kradser lidt, så er det selvfølgelig oplagt at gå efter uldgarn, der ikke kradser. Ligesom noget uld er blandet med silke - også kaldet uldsilke, hvilket også giver en stor blødhed.
Ligegyldig hvilken type uld, du har kan en god håndtering gøre en forskel. Det betyder at vedligeholdelse med en god uldsæbe med lanolin i er med til at vedligeholde blødhed. Men en god lanolinkur kan gøre underværker for blødheden. Men flere har også haft held med at vaske i sæbespåner eller balsam.
Endelig fås også uld til især små børn, hvor producenten har sørget for at indersiden af ulden i stedet er lavet af bomuld eller bambus - disse to stoftyper er altid bløde. Dette gør at nogen, der ikke vil kradses, men stadig vil kunne nyde uldens gode egenskaber også har muligheden.
Uld er på mange måder anset, som et bæredygtigt produkt, fordi det er naturligt. Det er også rigtigt. Når man køber produkt, der kommer fra et dyr, er det altid vigtigt at sørge for, at det sted man køber fra, sikrer sig at dyrene har haft et godt og værdigt liv uden lidelse. Det man især skal være opmærksom på, når man køber uld, er begrebet mulesing, som betyder, at man faktisk uden bedøvelse skærer en større luns kød af fårets bagkrop, for at undgå flueangreb. Det er naturligvis ganske smertefuldt for dyrene, og noget som mange producenter heldigvis tager afstand fra, og som mange både forbrugere og producenter sikrer sig at man undgår, når man køber uld.
Efter en lang beskrivelse af ulds mange fortræffeligheder, så er der alligevel grund til at fremhæve, hvorfor det nogle gange er vigtigt at vælge bomuld i stedet. Nogle børn og voksne bryder sig simpelthen ikke om følelsen af uld, og nogen får endda eksem af og har allergi for uld. Derfor er bomuld det perfekte alternativ, da det er meget allergivenligt og er ligesom uld en naturlig fiber, der fås i mange kvaliteter. Desuden kan man også have en holdning til veganisme, der gør man vil undgå produkter, der stammer fra et dyr.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med: dintekstforfatter.dk
