Med en mission om at skabe undertøj der skal være rart at have på, og i øvrigt passe til din personlige stil, har JBS fremstillet undertøj siden 1939. Indledningsvis primært med fokus på undertøj til mænd, og som noget relativt nyt også til kvinder.
JBS kan bryste sig af mere end 80 års erfaring med design og udvikling at kvalitets undertøj, og det er forsat ambitionen. JBS har endvidere taget nogle væsentlige skridt der skal understøtte den grønne omstilling, herunder produktion af undertøj i bambus, og det er præcis årsagen til at du nu kan finde JBSs bambus undertøj i Svanebutikkens udvalg. JBS dame serien omfatter blandt andet jbs tights og jbs briefs i bambus.
Bambus undertøjet fra JBS er i skrivende stund under omstilling til en ”2. generation” af undertøjet, der siden den første introduktion er ved at undergå en mere gennemgribende grøn certificering.
Det betyder konkret at bambus undertøjet fra JBS forventes at være FSC-certificeret inden for en relativ kort tidshorisont på omkring eet til halvandet år. Normalt forbindes en FSC-certificering med bære-dygtigt skovbrug samt produktion af træ og papir relaterede produkter.
Det er lige præcis den læring der nu er grundlaget for at opnå en tilsvarende certificering af bambus undertøjet. Certificeringen kommer desuden til at omfatte hele processen fra dyrkning på plantagen, udvinding af bambus viskosen, til spinding, strikning og færdig produktion af JBS-undertøjet.
Ud over at råvaren selvfølgelig stammer fra FSC certificeret dyrkning, bliver viskosen udvundet i et lukket system der genbruger vand og hjælpestoffer igen og igen. Det reducerer forbruget af ressourcer ganske meget og medvirker således til at mindske det miljømæssige aftryk.
Når FSC-certificeringen er en realitet får du som forbruger sikkerhed for at bambus undertøjet kommer fra en plantage, hvor der ikke er drevet rovdrift på beplantningen, så plantagen gives ro til at regenerere sig selv. Det giver dig også garanti for at dyr og anden vegetation er beskyttet, og at der er ordentlige forhold for dem der arbejder på plantagen.
Bambus undertøjet fra JBS produceres for så vidt allerede under helt de sammen forhold, dog skal de sidste formaliteter omkring certificeringen være på plads, og hele processen omkring mærkning og sporing af undertøjet skal implementeres og iværksættes.
Transparens, åbenhed og ordentlighed er i det hele taget de grundsten som JBS ønsker at bygge deres bæredygtige strategi på. Derfor indgår certificeringer som det element der underbygger og cementere netop det. JBSs egne fabrikker er allerede GOTS certificerede og FSC-certificeringen har været et naturligt næste skridt i den grønne omstilling.
Bambus undertøjet fra JBS indeholder en nøje afmålt kombination af bambusviskose, økologisk bomuld og elastan. Kombinationen giver dig en lang holdbarhed kombineret med et helt utrolig blødt og behageligt stykke undertøj.